Om fiskeparken

Beskrivelse

Fiskeparken ligger på et 8 ha stort område og består af 5 søer i forskellige størrelser på til sammen omkring 30000 kvadratmeter og med 1,5 km søbred. I det kuperede terræn er der plantet omkring 50000 træer og buske i 50 forskellige arter.

Vi har anlagt stisystem på ca. 5 km´s længde, så for dem, der ikke fisker, er der rig lejlighed for en alternativ naturoplevelse i det smukke område.

Der må fiskes med alle former for agn dog ikke maddiker.

Udsætning af fisk i søen

Udsætning af fisk i Ny Thorup Fiskepark i 2017

Vi vil rigtig gerne give ALLE vores besøgende en god oplevelse i Ny Thorup Fiskepark. Derfor har vi besluttet at ændre måden vi informerer om udsætninger på.

I lighed med tidligere år, så vil vi som minimum udsætte fisk én gang om ugen i størrelse fra 1 til 8 kg (dog kan intervallet være anderledes i vintermånederne).

Vi vil i 2017 udsætte regnbue-, bæk-, guld- og tigerørreder samt brødding.

Som noget nyt, så vil vi, som udgangspunkt, ikke længere informere om tidspunktet for og mængden af udsatte fisk.
Ikke fordi vi vil sætte færre fisk i søerne, men derimod for at sikre, at flest mulig har gode chance for at få fisk med hjem, og ikke kun dem, der “kører efter fiskebilen”, for at tømme søerne.
Ny Thorup Fiskepark støtter, i lighed med andre fiskeparker, konceptet “Fair Fiskeri”, hvor vi arbejder hårdt på, at ALLE vores besøgende får en god oplevelse, uanset hvornår de besøger os.
Du vil stadig kunne se film og billeder fra udsætningerne på Facebook, så du kan se, at vi ikke sparer på fiskene. Ligeledes vil vi også informere om udsætninger i forbindelse med konkurrence.
Det synes vi er FAIR – og håber du er enig.

Besøg vores webshop

Besøg vores webshop. Vi har et stort udvalg af grej til diverse former for fiskeri

Gå til shoppen!